Need for Speed: Carbon [Wii]

Anmeldelse af:
Need for Speed: Carbon [Wii]

Navn: Need for Speed: Carbon
Udgiver: EA Games
Udgivelsesdato: Den 8. december 2006

Efter succesen med Need for Speed: Underground har det været et most for Need for Speed-serien at man kan tune sin bil, customize den og køre en djævelsk masse gadeløb. Men er det nok til at gøre spillet godt? Jeg har kigget på det.

Man styre en unavngivet person, som før i tiden har boet i Palmont City, en by hvor gaderacerne har kontrollen og respekt betyder alt. i. Men en dag til et gadeløb bliver de stormet af politiet. En af dine dengang gamle kollega har en taske fuld af penge, som bliver væk. Man stikker af fra politiet og vender ikke tilbage til byen før efter langtid. Nu skal man rette op på sit ryg, og putte respekten tilbage på gaderne.

Noget vi meget sjældent ser i bilspil er en historie, der er værd at følge. Det har EA forsøgt at rette op på; Need for Speed: Carbon har en historie. Den er lidt forudsigelig, men er alligevel et godt supplement til spillet, for så har man noget at køre efter. Den forbavser på ingen måde, men gør så man har lyst til at spille spillet færdigt, i stedet for at lade det ligge i skuffen.

EA har selvfølgelig valgt at gøre brug af wiimotens forunderlige teknik. Man styre ved hjælp af wiimotens tilt funktion, så man skal bare vende kontrolleren som var det et rat. Det kræver tilvending, hvilket desværre går ud over multi-player delen. En person som aldrig har prøvet spillet før, kan på ingen måde give udfordring til en som er kendt med styringen. Den virker så tilgengeld ubeklageligt, jeg har endnu ikke oplevet steder hvor styringen svigter, eller mister kontrollen. Hvis man ikke føler sig tilpas med den nye styring, er der 4 andre man kan vælge i mellem, som også giver spillet noget specielt. En af styringerne benytter wiimoten som speeder, hvor man så styre bilen med nunchucken, så hvis tilt-styringen ikke er noget for dig, så er der nok af andre alternativer.

Need for Speed er en serie der hele tiden udvikler sig, også denne gang. Der er kommet mange flere biler, alle er selvfølgelig autentiske, og kan købes ude i den store verden. Store selskaber som Mercedes, Chevrolet og Porsche har lagt biler til spillet, og dem kan man selvfølgelig gejle så meget man vil, i så fald man har råd til det. Man skal nemlig skaffe penge til tun, gejl og nye biler, det gør man ved at køre gadeløb, eller smadre politiet.

Flotte biler, men med særdeles hårde optegnelser!
Need for Speed: Carbon er desværre ikke noget grafisk vidunder, ikke at grafikken er grim, den er bare ikke mere end ”acceptabel”. Alle bilerne i spillet er desværre særdeles hårdt optegnet, man kan virkelig følge kanterne på dem. Det er ret aveligt, da bilerne er en stor del af spillet. Farverne på bilerne er flotte, men desværre kommer nuancerne i ”plamager”, hvilket fuldstændig ødelægger den ellers flotte farve. Når løbet er i gang er overnævnte kritik heldigvis ikke noget man lægger mærke til.

Omgivelserne i spillet er heldigvis med til at rette op på den overordnede følelse, de er flotte, og optræder ikke for meget det samme sted. Der er kommet et nyt tiltag i NFS: Carbon, som gør dig i stand til at vælde ting ned over dine modstander. Disse ting er pænt lavet, også fungere det godt.

Hjulspind, gas og store motorer
I bilspil er lyden selvfølgelig en stor fakter, og det ved EA Canada udmærket godt, så der har de ikke sparet på noget. Man kan virkelig høre om en bil har mange- eller få omdrejninger, om den har grip eller drift i hjulene og om den er lattergas tunet. Lyden får virkelig én vær bil elsker op at ringe. Men desværre har EA valgt at lave bilens motorlyd om, i forhold til hvilken placering i bilen man benytter sig af. Hvis man bedst kan lide den traditionelle kamera vinkel bag bilen, så er lyden rigtig god og fyldig, men hvis man der i mod vil de det fra cockpittet af, så er lyden meget tam og lav.

Som det blærerøvsspil det nu engang er, er der også en masse rap, trance og techno musik i. Det fungere godt med lidt musik, som utroligt nok også er lytteværdigt, gør at man nogen gange føler sig mere som en del af spillet og det hårde miljø.

Lattergassen er hurtigt opbrugt
NFS: Carbon er desværre en meget kort fornøjelse, det er ikke svært at klare de forskellige løb, kun de såkaldte ”boss races” giver udfordring. Når man har gennemført story delen, er der stadig gader hvor respekten skal opretholdes, men på det tidspunkt har man fået en meget hurtig bil, og de andre bliver alt for lette. Så kan man selvfølgelig gå i gang med at vinde alle biler, alt customiz og sætte rekorder i ”Challenge Series”, men det bliver meget hurtigt ensformigt, fordi det er så let.

Intet specielt
Spillet er desværre ikke så specielt udfra de andre spil i serien, det byder ikke på så meget mere, og udfordringer i spillet skal man lede længe efter. Hvis man der imod elsker hurtige biler, motorer og lækre stunts, så er NFS: Carbon måske noget for dig.

Grafik: 6/10
Lyd: 8/10
Gameplay: 7/10
Holdbarhed: 6/10
Overall: 27/40